Business Development Representative
Book møder og giv dine kolleger de stærkeste leads
Får du et kick ud af at skabe den gode kontakt, der hjælper dine kolleger med at brilliere? Og vil du give danske virksomheder IT-værktøjerne til at forbedre arbejdsmiljøet, videreuddanne deres medarbejdere og styrke miljøindsatser
”Det er ikke et volumegame, men et kvalitetsgame at booke møder hos os. Så hvis du er til komplekse produkter, der samtidig gør en kæmpe forskel, så er det her, du skal være,” siger salgsdirektør Kristian Rohde.
Hvis det gode formål, mulighed for hjemmearbejde, en god grundløn og et attraktivt bonussystem trækker i dig, så er du måske vores nye business development representative.
IT-systemer, der skaber tryghed på arbejdspladsen
Vi tilbyder virksomheder en software platform, der hjælper dem til at kunne passe på deres medarbejdere og leve op til lovkrav. Først var det inden for kemikaliehåndtering, og vi har nu udvidet med systemer, der støtter op om øget arbejdssikkerhed, digital læring og ESG-indsatser – læs mere her.
Med vores nye produkter får vi mulighed for at hjælpe helt nye kundesegmenter, og her har vi brug for dig.
Udvælg dine leads og præsenter dem for relevante løsninger
Vi tror på, at du skaber de bedste resultater, når du selv har indflydelse på, hvem du ringer til. Derfor planlægger du selv, hvilke af de mange leads, du kontakter.
Derudover sparrer du tæt om mulige nye leads med vores business development executives, der fortsætter samarbejdet med kunden, efter du har booket mødet.
Du bruger altså hverdagen på at:
- ringe ud til kunder for at finde de rigtige beslutningstagere og præsentere dem for de løsninger, du mener giver dem den største værdi
- booke møder mellem dem og vores business development executives
- lave research på nye leads og udvælge de brancher og virksomheder, du tror på i samarbejde med dine kolleger i Salg og Marketing
- deltage i kundeevents og messer.
Få et stærkt hold i ryggen (på den gode måde)
Omkring dig får du et team på 10 kolleger, der er lige så begejstrede for at skabe sikkerhed og tryghed på de danske arbejdspladser, som de er for kunderelationer og salg. Og den begejstring er de ikke bange for at dele ud af.
”Det er en af de sundeste salgsorganisationer, jeg har været i – her fejrer vi hinanden og er gode til at dele vores viden. Så dine kolleger bliver oprigtigt glade, når du lykkes,” fortsætter Kristian.
Som arbejdsgiver tilbyder vi desuden stor fleksibilitet i arbejdsdagen med mulighed for hjemmearbejde.
Vi tager ansvar for, at din værktøjskasse vokser
Vi har sikkert fanget din opmærksomhed, fordi du elsker at booke møder. Men forhåbentlig også, fordi du vil dygtiggøre dig.
Med ugentlig sparring med salgsdirektøren, intern salgstræning og vores egen digitale læringsplatform, klæder vi dig hele tiden bedre på. For det er vigtigt for os, at din rolle bliver ved med at være sjov og udfordrende.
Du har nogle års erfaring med mødebooking eller telesalg, og du:
- kan komme fra hvilken som helst branche, så længe du elsker dit håndværk
- trives med at arbejde digitalt
- hviler godt i, at de rigtige møder kan tage tid at få i hus.
Apply
Your application has been successfully submitted.
{{notification.msg}}